Stald- og Kennel Bistoft er en lille hobbyejendom beliggende i Landsbyen Holm på skønne Nordals. Familien har en stor passion for avl af Labrador Retriever samt ridning og hestehold.
På den idylliske gård er der plads til alle også til gårdens katte, kaniner og geder.. Gården rummer også plads og muligheder for at udfolde kreativiteten med bl.a. sandblæsning af glas, brænding på træ, stenmaling og pileflet, så har man lyst til at hygge med dyrene og lave kreativiteter er der rig mulighed.
.
Livet med dyrerne, kreativitet og naturen er balsam for både krop og sjæl!
Vi elsker alle en tur over markerne med hundene, jagten med kammeraterne, lyden af hvalpene der dier hos deres mor, hestenes vrinsk når vi siger "godmorgen", når de svære dressur øvelser lykkes eller det høje spring kan forceres i fin stil og man kan dele oplevelserne med andre!
AKTIVITETSDAGE OG RIDETUR
Vi har tidligere arrangeret aktivitetsdage, men har valgt at skære lidt ned på aktiviteterne.
Hvis vi har tid er det stadig muligt at få en ridetur eller lave et privat arrangement. Kontakt os.
Vi håber på et kuld hvalpe i slutningen af 2025
OM OS
Sandie og Peter bor sammen med deres 4 døtre, Sidsel 21 år, Julie 19 år, Celine 15 år og Dicte 14 år på gården "Bistoft" i Holm.
I huset bor også hundene Marlie, Chilie og Carla, som er tre skønne labrador retriever.
Rundt om huset er der indhegnet hestefolde og i laden er der plads til gådens heste/ponyer som bliver brugt til dressur og spring.
De udendørs faciliteter, laden og stuehuset giver plads til hygge med dyrene og kreative aktiviteter med udgangspunkt i natur og, genbrugsmaterialer..
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes